Anbefalinger til den politisk og strategiske ledelse
På baggrund af medarbejdernes behov kommer her tre anbefalinger til den politiske og strategiske ledelse i kommunerne.
Anbefaling #1: Læg en langsigtet strategi for brugen af AI i jeres kommune
En ny dokumentationspraksis understøttet af AI kræver tydelig retning – fra både den strategiske og den politiske ledelse. Den politiske og strategiske ledelse skal bakke medarbejderne tydeligt op i afprøvnings- og implementeringsarbejdet, hvor der eksperimenteres.
Læg derfor en langsigtet, strategisk og visionær retning, hvor I er klare på jeres kommunes formål med brugen af AI: Hvad skal I opnå, hvordan skal borgere og medarbejdere involveres, og hvordan får I alliancepartnere – f.eks. fra andre kommuner? Forhold jer også til, om det skal være obligatorisk eller frivilligt, både for borgere og medarbejdere, at AI-løsninger anvendes.
Anbefaling #2: Afklar hvad der er kvalitetsfuld dokumentation jeres kommune
Med AI-understøttet dokumentation vil I som kommune kunne opnå mere ensartet dokumentation. Samtidig kan der opstå nye typer af fejl i dokumentationen. Det er centralt at drøfte jeres fejlaccept, og hvad kvalitet er hos jer – bl.a. ved at afstemme, om I er villige til at gå på kompromis med dokumentationskvaliteten hos f.eks. sygeplejersker, hvor sprog og form kan blive mere AI-drevet, hvis det kan skabe bedre kvalitet i dokumentationen blandt f.eks. ufaglærte og social- og sundhedshjælpere – og dermed understøtte ensartethed.
Anbefaling #3: Tilpas forventninger og vent med den økonomiske gevinstrealisering
Det er naturligt at have fokus på de økonomiske gevinster ved at få AI-understøttet dokumentation. På lang sigt må det forventes, at AI kan hjælpe med at spare medarbejdertid på dokumentationsopgaven. Det kan være med til at håndtere de stigende udfordringer med manglende arbejdskraft på ældreområdet.
Der er dog stadig lang vej til, at AI er implementeret i dokumentationspraksis. Det vil kræve en økonomisk investering på kort og mellemlang sigt – både i it-investeringer, forandringsledelse og kompetenceudvikling af medarbejdere. Der er behov for, at topledelsen er risikovillig i den tidlige prototypeudvikling og samtidig har passende, realistiske forventninger til effektiviseringer og langsigtet gevinstrealisering.
Der kan med fordel laves investeringscases på andre indikatorer end de økonomiske, såsom dokumentationskvalitet, borgeroplevet kvalitet, arbejdsglæde og sammenhæng i plejen. Det er oplagt at arbejde tæt sammen med MED-organisationen om dette.
- Hvad vil vi strategisk opnå med AI i vores kommune?
- Hvem kan vi med fordel samarbejde med eller få erfaringer fra udenfor kommunen?
- Vil vi være frontløberkommune eller vente til andre har erfaringer fra driften? Når lovgrundlaget er på plads for at bruge AI, vil vi så hurtigt afprøve AI-løsninger i drift i lille skala?
- Hvad er kvalitet i dokumentationen? Hvilket fejlniveau kan vi leve med fra AI?
- Hvem tager ansvaret, hvis der bliver lavet fejl ved brug af AI?
- Kan vi tillade os at lade være med at bruge AI i en travl hverdag?
- Er vi for optimistiske omkring gevinstrealisering?
Projektet skaber indsigt i TALT-projektets erfaringer med, hvordan man bedst udnytter de mange gevinster, der kan opnås ved at anvende AI-teknologi til dokumentationsopgaven i den kommunale sundheds- og ældrepleje.
Konsulenthuset Resonans står for udførelsen af projektet, der på baggrund af observationer og interview i fire TALT-kommuner er mundet ud i en behovsanalyse og en række anbefalinger.
Behovsanalysen belyser de behov og udfordringer, som medarbejdere forventeligt vil opleve, når talegenkendelse introduceres i deres hverdag, mens anbefalingerne kaster lys over, hvordan man bedst arbejder hen imod en god implementering.
Behovsanalyse og anbefalinger er offentliggjort på VPT i januar 2026.
