ensomhed

Civilsamfund og hjemmeplejen viser ny vej ind i fællesskaber

Hjemmeplejen på Amager i København vil rigtig gerne hjælpe ensomme borgere med at finde fællesskaber, de kan være en del af.

Af Fremfærd 19/01/2026
Fremfærd
Baggrunden for artiklen!

Konsulenthuset Resonans har indsamlet cases fra seks kommuner, der har gode erfaringer med, hvordan samarbejder imellem kommune, lokale fællesskaber og civilsamfund kan tilrettelægges og fungere i praksis.

Det sker som led i "Samarbejde med civilsamfundet" - et partsprojekt mellem KL og FOA i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

De seks casekommuner er Svendborg, Kolding, Roskilde, Assens, Guldborgsund og København. Læs mere i casesamlingen.

Københavns Kommunes hjemmepleje på Amager har mange års erfaring med at arbejde systematisk med forebyggelse, opsporing og afhjælpning af ensomhed ved at koble de ældre borgere til aktiviteter og fællesskaber i civilsamfundet.

Siden 2017 er der blevet uddannet ensomhedsambassadører, der har til formål at hjælpe borgerne til at springe ud i nye relationer bl.a. for at bekæmpe ensomhed og fremme trivsel og livsglæde.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Kommune kalder indsatsen "Relationel Guidning - en ny vej ind i fællesskaber".

Nu skal de i i gang med en fase 2 af Relationel Guidning, som skal styrke samarbejdet og koordineringen med de lokale frivillige aktører.

Hvad er udfordringen?

Udfordringen er, at mange ældre oplever ensomhed og har svært ved at komme ud af eget hjem til de frivillige fællesskaber i civilsamfundet.

En anden udfordring er, at indsatsen indtil nu har været præget af engagerede ildsjæle som drivere. Nu skal det være en mere generel og gennemgående faglig indsats for flere medarbejdere.

Hvad er ambitionen?

Den nye fase af Relationel guidning har fokus på at styrke samarbejdet og koordineringen med de lokale frivillige aktører som det lokale samarbejdsforum, Frivilligcenteret og Seniorklubber m.fl.

Indsatsen har en ambition om at bryde med siloerne og samarbejde på tværs af den kommunale og frivillige sektor via stærk brobygning. Ambitionen er også, at den relationelle guidning skal implementeres som en fast del af driftens strukturer og tilgang blandt medarbejderne.

Hvem samarbejdes der med?

Der er fokus på at styrke samarbejdet med de lokale foreninger og frivillige aktører for at øge mulighederne for at lave det gode match mellem borgere og civilsamfund.

De frivillige aktører er blevet inviteret ind til intro-eftermiddag, hvor der er en fælles dialog om samarbejdet om de udvalgte borgerforløb. Derudover består samarbejdet af møder i lokalområdet til fire årlige seminarer.

Hvad er afprøvet og hvordan?

Nye strukturerede handlekompetencer

Indsatsen handler om, at medarbejderne motiverer og støtter borgerne i at tage små skridt ud i de lokale fællesskaber. Der er fokus på det kærlige stop-op og skub med afsæt i borgerens egne ressourcer.

Vigtigt at arbejde i en struktureret proces, hvor medarbejderne hele tiden evaluerer og tilpasser indsatsen. Derfor trænes medarbejderne i handlekompetencer, og de bliver uddannet som ensomhedsambassadører.

Der er 14 medarbejdere, der allerede er uddannet som ensomhedsambassadør og deres fokus er på udvalgte borgerforløb i samarbejde med civilsamfundet.

Det handler om at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at invitere sig ind i den svære samtale med borgeren, når der umiddelbart opleves modstand.

Den teoretiske baggrundsviden, som indsatsen står på, stammer fra Videnscenter om Handicap og redskaberne deltagelsesstjernen og deltagelsesspiralen - og målet om at lykkedes med de små skridt i samarbejdet med borgeren. Se mere: www.videnomhandicap.dk

Mod til at turde tage springet

Medarbejderne støtter og hjælper borgerne til at være modige til at tage springet ud i noget nyt via bl.a. den motiverende samtale, som også kan være en svær samtale, fx hvis borgeren er i en sorgproces.

Hvad har været svært?

1. Match med civilsamfundet

Det er svært at finde det rigtige match til civilsamfundet, da medarbejderne mangler viden eller relation til tilbuddene i lokalsamfundet.

Derfor kalder det på en tværfaglig og koordineret indsats, hvor medarbejdere og ledere er fælles om indsatsen.

Vigtigt at fokusere på udvalgte borgerforløb i projektperioden i samarbejde med civilsamfundet, så alle aktører bliver skarpere på opgave-ansvarsfordeling, vurderingskriterierne af borgerne og kan italesætte og styrke koordineringsarbejdet.

En generel barriere for indsatsen er den manglende indsigt i hjemmeplejen og civilaktørernes arbejde i forhold viden om de konkrete rammer for arbejdet - og hvilke udfordringer medarbejdere og frivillige møder.

Erfaringer, læring og gode råd til andre

1. Ikke bare et projekt

Der er fokus på, at indsatsen ikke stopper efter projektperioden, men at tilgangen bliver implementeret som en langtidsholdbar fast del af kerneopgaven.

Det er derfor centralt at fastholde det personlige og faglige engagement blandt ensomhedsambassadørerne og borgerne.

2. Bryde med siloerne

En erfaring er, at det kræver en tilpasning og særlig opmærksomhed fra civilsamfundet at kunne rumme de ældre borgere og være gode til at tage imod de ældre.

Følgeskab og den gode modtagelse hos civilaktørerne er vigtigt at arbejde med.

Der skal dermed bygges bro gennem forståelse og øget viden om hinandens arbejdsmetoder, så der kan skabes ny fælles værdi for borgerne.

Gode råd til andre

  1. Fælles læringsfora: Etablering af regelmæssige mødefora, hvor man mødes på tværs og kan dele erfaringer og lære af hinanden.
  2. Vedvarende dialog: Opretholdelse af åben kommunikation og regelmæssig evaluering af samarbejdsinitiativerne.
  3. Feedback-loops: Systematisk opfølgning på samarbejdet og kontinuerlig forbedring baseret på erfaring
  4. Fælles datagrundlag: Udvikling af delte informationssystemer for bedre koordinering.
Kontaktperson

Vil du vide mere om Københavns Kommunes samarbejde med civilsamfundet, så kontakt projektleder Maduri Maheswaran på JY3Q@kk.dk

Kort om projektet::

"Samarbejde med civilsamfundet" er et partsprojekt mellem KL og FOA i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Formålet er at tilvejebringe erfaringer og konkret viden om, hvordan samarbejder imellem kommune, lokale fællesskaber og civilsamfund kan tilrettelægges og fungere bedst muligt i praksis.

Konsulenthuset Resonans har stået for at indsamle cases fra seks kommuner, der har gode erfaringer med samarbejdet.

De seks kommuner er:

  • Svendborg Kommune: Idræts- og bevægelsesfællesskaber og tæt samarbejde med civilsamfundet
  • Roskilde Kommune: Social henvisning og brobygning ud mod civilsamfundet
  • Assens Kommune: Strategisk og organisatorisk forankring af frivilligheden
  • Kolding Kommune: Demensvenlige lokalsamfund og modning af samarbejde med civilsamfundet
  • Københavns Kommune: Relationel guidning - en ny vej ind i fællesskaber
  • Guldborgsund Kommune: 16 åbne mødesteder med attraktive aktiviteter og fællesskab

Der er blevet afholdt et webinar den 29. august og en netværksdag den 1. december 2025 for godt 100 ledere og medarbejdere i 40 kommuner.

Download casesamling

Læs rapport "Samarbejde med civilsamfundet - samling af 6 cases"

Samarbejde med civilsamfundet