Thums up

Anbefalinger til driftsledere og nøglemedarbejdere

På baggrund af medarbejdernes behov kommer her tre anbefalinger til driftsledere og nøglemedarbejdere i kommunerne.

Af Fremfærd 02/01/2026
Fremfærd

Anbefaling #7: Kompetenceløft i AI’s rammer og begrænsninger

AI kan være en stor hjælp, men kan ikke dokumentere uden samspil med medarbejderne. Det er centralt, at medarbejderne kender begrænsningerne ved at bruge AI – f.eks. at det ikke er automatisk dokumentation, men støtte til nem og hurtig dokumentation. Over tid kan der være bekymring for, at medarbejdere ikke tjekker dokumentationen lige så grundigt igennem.

Det kan skyldes enten manglende selvtillid over for maskinens forslag, manglende faglige kompetencer til at kunne tilrette dokumentationen, tidsforbrug eller ’faglig dovenskab’. Sæt derfor fokus på faglig selvtillid, og fremhæv, at det er medarbejderne, der skal bruge deres faglighed og tage ansvar for det, der dokumenteres. Det kræver et kompetenceløft med fokus på kvalitetssikring og kritisk sans over for AI’s dokumentationsforslag, fejl og bias. Træk på tidligere gode erfaringer med kompetenceformater – f.eks. ved at have dialog og afprøvning tæt på hverdagens drift. Tilrettelæg kompetenceforløb, så der tages højde for forskellige mindset og digital modenhed hos medarbejderne.

Anbefaling #8: Bring tidligere digitaliseringserfaringer og forestillingsevne i spil

Implementeringsarbejdet omkring AI minder i høj grad om digitaliseringsprojekter og forandringer i forhold til dokumentations-praksis. Der kan derfor med fordel bygges ovenpå de gode erfaringer, I har med succesfulde forandringer og dermed undgå at gentage tidligere projekteres uhensigts-mæssige tilgange. Det kan bl.a. være at uddanne superbrugere, så medarbejderne har nem adgang til support og lade medarbejderne få AI-løsningerne i hænderne og afprøve det.

AI har potentiale til at skabe store forandringer i arbejdsgangene omkring dokumentation, så der kan innovationstænkningen være relevant at bringe i spil. Der kan være behov for, at vi udfordrer den kollektive forestillingsevne om de innovative AI-potentialer og skubber til det nuværende mindset omkring dokumentation. Det kalder på et balanceret samspil mellem et ledelsesfokus på kerneopgaven og den nuværende drift - og en ledelse af de innovative og udviklende processer, som AI sætter i spil. Driftsledere har brug for tid og rum til at aktivere deres kreative forestillingssevne i samspil med deres store viden om driftens vilkår, arbejdsgange og rammer. 

Anbefaling #9: Sæt fokus på tilretning til et rehabiliterende sprog 

Når AI laver dokumentationsforslag er sproget genereret af en maskine og ikke af et menneske. Vi ved, at ord er med til at skabe virkelighed, og sprogbrugen præger vores blik på borgerens ressourcer og muligheder. Selvom AI vil kunne trænes og løbende blive bedre til den faglige kontekst, er det vigtigt at være bevidste om, at AI-sprogbrugen kan have bias, så den formulerer sig ud fra stereotype normer, og ikke som medarbejdere ville gøre i forhold til den mangfoldige virkelighed, de befinder sig i. AI kan potentielt lave konklusioner, som ikke stemmer overens med medarbejderne faglige overbevisning, og der er derfor vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på vigtigheden af at ændre i dokumentationsforslaget og til et rehabiliterende sprog.

Spørgsmål til dialog:
  • Hvad vil vi strategisk opnå med AI i vores kommune?
  • Hvem kan vi med fordel samarbejde med eller få erfaringer fra udenfor kommunen?
  • Vil vi være frontløberkommune eller vente til andre har erfaringer fra driften? Når lovgrundlaget er på plads for at bruge AI, vil vi så hurtigt afprøve AI-løsninger i drift i lille skala?
  • Hvad er kvalitet i dokumentationen? Hvilket fejlniveau kan vi leve med fra AI?
  • Hvem tager ansvaret, hvis der bliver lavet fejl ved brug af AI?
  • Kan vi tillade os at lade være med at bruge AI i en travl hverdag?
  • Er vi for optimistiske omkring gevinstrealisering?
Kort om Fremfærd-projekt om talegenkendelse

Projektet skaber indsigt i TALT-projektets erfaringer med, hvordan man bedst udnytter de mange gevinster, der kan opnås ved at anvende AI-teknologi til dokumentationsopgaven i den kommunale sundheds- og ældrepleje.

Konsulenthuset Resonans står for udførelsen af projektet, der på baggrund af observationer og interview i fire TALT-kommuner er mundet ud i en behovsanalyse og en række anbefalinger.

Behovsanalysen belyser de behov og udfordringer, som medarbejdere forventeligt vil opleve, når talegenkendelse introduceres i deres hverdag, mens anbefalingerne kaster lys over, hvordan man bedst arbejder hen imod en god implementering.

Behovsanalyse og anbefalinger er offentliggjort på VPT i januar 2026.

Læs rapport "AI i ældreplejen"

AI i Ældreplejen