Podcast motivation i udskolingen

Lyt med: Geografitimerne fløj afsted

Ny podcast om motivation i udskolingen. Få viden om aktionslæring og inspiration til din undervisning.

Af Sine Molbæk-Steensig 20/04/2023
DLF,
KL

- I de første to timer plejer det at gå rimelig fint, og folk er koncentrerede. Ved middagstid bliver det lidt sværere. Og sidst på dagen så har man egentlig bare ikke lyst mere, så laver man kun lige, hvad der er nødvendigt.

Det siger Rasmus på 14 år, der er elev i 8. E på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup.

På samme skole underviser Sonja Ladendorf 8. E i geografi. Hun bekræfter, at det ikke altid er nemt for eleverne at holde koncentrationen.

Sonja beslutter derfor sammen med sit team at tilrettelægge undervisningen i en geografitime om vulkaner, så eleverne får mulighed for at engagere sig på forskellige måder. Konkret arbejder hun med korte sekvenser, klare rammer, at skabe tydelige relationer til elevernes eget liv, faste læringsmakkere og bevægelse.

Eleverne kan lide den varierede undervisning. De får lyst til at lære og har ingen problemer med at holde koncentrationen. De to timer går meget hurtigt, synes de. Sonja og hendes team beslutter at arbejde videre med at afprøve greb, der skaber variation. 

Medvirkende: Sonja Ladendorf, lærer på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, Rasmus og Sally, elever i 8.E på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, Jytte Vinther Andersen, ekspert i aktionslæring. 

Vært Lucas Bjerg, Kontekst og Lyd 

Lyt også til første afsnit i podcasten om motivation i udskolingen
Podcast om motivation og variation i udskolingen

Hvordan kan man med små greb skabe motiverende og varieret undervisning? Og hvilken betydning har det for eleverne?

Det kan du høre mere om i to podcastafsnit, hvor vi taler med lærere, elever og vejledere, der har deltaget i projektet Styrket elevmotivation i udskolingen, som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Fremfærd Børn, Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.

I podcasten får du konkrete erfaringer fra to skoler, ideer til, hvordan du selv med små justeringer kan gøre din undervisning mere motiverende og indsigt i, hvordan metoden aktionslæring kan understøtte jeres samarbejde i teamet om at få fokus på didaktikken i en travl hverdag.

Følg podcasten

Vil du have alle episoder af podcasten automatisk? Klik på linket for at vælge, hvor du vil følge podcasten.

Apple Podcasts 

Spotify

Vil I selv arbejde med motivation i udskolingen?

Motivation i udskolingen