Mennesker med delirium kan blive vrede, de kan få vrangforestillinger og hallucinationer, som gør dem bange. De kan derfor være meget udadreagerende.

Men delirium kan også komme til udtryk som apati, og den ramte borger kan være ude af stand til at handle og bare ligger helt stille i sin seng.

- Delirium giver svingende bevidsthed og er en traumatisk oplevelse, hvor det føles som om, væmmelige drømme udspiller sig i virkeligheden, fortæller Elsebeth Glipstrup, der er uddannelseskonsulent hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Hun holder oplæg om delirium og demens på et læringstræf for Fremfærd-projektet Sikker sundhed for borgere med demens. Her deler videnspersoner og medarbejdere på plejecentre fra hele landet deres erfaringer med at sikre sundheden for borgere med demens.

Sygdom eller medicin er årsagen

Delirium er defineret som en akut opstået tilstand, hvor symptomerne er kendetegnet ved forstyrrelser i bevidsthed, opmærksomhed, døgnrytme og psykomotorik.

Delirium er altid udløst af fysisk sygdom som fx urinvejsinfektion, lungebetændelse eller væskemangel. Delirium kan også skyldes medicinpåvirkning eller bivirkninger af medicin.

Hos ældre og borgere med demens kan delirium desuden udvikle sig ved selv små ubalancer i kroppen, fortæller Elsebeth Glipstrup.

- Det kan opstå efter et inficeret sår, svamp i munden eller forstoppelse, og afhængigt af hvor langt man er i sin demenssygdom, og hvor længe man har delirium, kan det give uoprettelige skader i hjernen, så borgeren med demens desværre ikke kommer op på samme funktionsniveau som før tilstanden.

Derfor er forebyggelse og hurtig opsporing af tilstanden meget vigtig.

Forebyg med god sundhedspleje

Den bedste forebyggelse handler om, at borgere med demens skal have så god en helbredstilstand som muligt, så man på den måde undgår, at skaden opstår.

Det er lige præcis det, de otte deltagende plejecentre/teams arbejder med i projektet Sikker sundhed for borgere med demens. Nogle har fokus på at nedbringe antallet af urinvejsinfektioner, mens andre har fokus på at blive bedre til at opspore smerter hos deres beboere for at kunne yde den rette behandling hurtigt.

Delirium er dog en tilstand, som er svær helt at undgå. Så når den opstår hos borgere med demens, handler det for plejepersonalet om at identificere tilstanden, finde den udløsende årsag og gennem basal pleje forkorte og mindske symptomerne. For der findes ikke godkendte lægemidler til behandling af tilstanden, lyder det fra Elsebeth Glipstrup.

Pleje, hjælp og støtte

Hvis en borger med delirium ikke får den rette pleje og støtte, vil tilstanden forværres og forlænges.

Derfor skal der sættes ind med ekstra støtte og pleje, som har fokus på ernæring og væske, toiletbesøg (forebyggelse af forstoppelse og manglende mulighed for at lade vandet), personlig hygiejne, let fysisk aktivitet i dagtimerne og tiltag, der understøtter en god og uafbrudt nattesøvn.

Mennesker med delirium er sensitive overfor sanseindtryk, og tilstanden forværres ofte om aftenen og natten. Stress og støj har også en negativ indflydelse på tilstanden.

- Man skal forsøge ikke at overstimulere og tale for meget, så der kommer ro omkring personen. Det er også vigtigt med dagslys, men om aftenen skal lyset dæmpes, så den almindelige døgnrytme kan fastholdes, siger Elsebeth Glipstrup.

Udredning og screening

Når man skal finde årsagen til delirium, opfordrer Nationalt Videnscenter for Demens at igangsætte følgende:

• Gennemgang af medicinliste med henblik på at undersøge, om personen får medicin, som kan udløse delirium.
• Tage blodprøver for at undersøge, om årsagen til delirium er infektion, forstyrrelser i elektrolytbalancen, dårlig nyre- og leverfunktion, lav blodprocent, lavt eller højt blodsukker osv.

Dertil kan plejepersonale lave en screening efter CAM-skemaet, som suppleres med observationer, der dækker hele døgnet, fra fx pårørende og kolleger.