Lejrbål

Lejrbålet - et redskab til forebyggelse af udbrændthed

Styrk psykologisk tryghed gennem kollegial støtte og hjælp til at bearbejde det, der er svært.

Af Sine Molbæk-Steensig 11/12/2023

SPARK arbejder jævnligt med temaet høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker ude på de kommunale arbejdspladser. Høje følelsesmæssige krav opstår i arbejdet med borgere, pårørende og børn, hvor medarbejdere indgår i relationer, der kan være vanskelige at håndtere, og hvor der jævnligt opstår følelsesmæssige belastende situationer.

Medarbejdere og ledere skal agere professionelt og tilpas empatiske i arbejdssituationen. Ofte er det sådan, at de følelser, medarbejderne har på indersiden, ikke kan udtrykkes i nuet. Det kan være belastende over tid.

Styrker psykologisk tryghed

For at forebygge at arbejdet bliver for slidsomt, er der brug for at kunne sætte ord på det svære efter en vanskelig situation. En måde at gøre det på er, at mødes om Lejrbålet - et redskab udviklet af Per Isdal. Her kan man fortælle kolleger om det svære, uden at det bliver kommenteret eller vurderet.

Det, at kunne fortælle kolleger om svære episoder uden frygt for at blive vurderet, styrker den psykologiske tryghed på arbejdspladsen. På den måde kan Lejrbålet være med til at skabe rammer, der understøtter, at det ikke er den enkelte medarbejder, der skal bære det svære alene, men at det tværtimod er noget, der skal adresseres af arbejdsfællesskabet. 

Hvis man på arbejdspladsen ikke oplever, at graden af psykologisk tryghed er høj nok til at kunne dele det svære, kan man starte processen med disse dialogkort.

Følelser på job

BFA har udgivet den gratis publikation "Følelser på job", der indeholder individuelle og kollektive redskaber, der støtter arbejdspladser i at forstå og reagere hensigtsmæssigt på følelser. 

Lejrbålet er et af redskaberne heri.

Følelser på job
Kort om lejrbålet

Lejrbålet er et sted, hvor man mødes og systematisk deler tanker om det, der er svært. Et sted, hvor man kan være sårbar for at kunne bevare styrke.

Når man udsættes for høje følelsesmæssige krav, kan man i professionel sammenhæng sjældent reagere i nuet. Men der kan være behov for at reagere og bearbejde. Det kan man gøre ved efterfølgende at sætte ord og følelser på det, man har taget imod, og fortælle hvordan det påvirker en.

Det kræver, at der er nogen, der lytter uden at give råd eller kommentere, omdefinere eller reducere følelserne. Der skal blot anerkendes ved at lytte.

Find lejrbålet på side 16 i materialet.

Hvad betyder høje følelsesmæssige krav?

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker handler om, at arbejdet indebærer kontakt med personer, herunder borgere, klienter og patienter, hvor kontakten stiller høje krav til medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser, evne til at håndtere eller skjule egne følelser, evne til at tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med, eller tilsvarende høje krav. 

Kontakten med disse mennesker kan blive en stor psykisk belastning for medarbejderne, hvis de ikke oplever, at de har indflydelse på deres arbejde eller har mulighed for at få hjælp og støtte, når de har behov for det.

Kilde: Arbejdstilsynet
 

SPARK og psykologisk tryghed

Når SPARK – Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne – støtter arbejdspladser i at styrke det psykiske arbejdsmiljø, så spiller graden af psykologisk tryghed en væsentlig rolle for, om det kan lykkes. Det gælder både internt i TRIO/MED og på hele arbejdspladsen.

Psykologisk tryghed er nemlig fundamentet for det gode psykiske arbejdsmiljø, dialogen og samarbejdet på arbejdspladsen, og derfor er der flere af SPARKs metoder og greb, der på forskellig vis højner graden af psykologisk tryghed. SPARK arbejder for at skabe en platform, der får forskellige perspektiver og stemmer i spil, fordi det understøtter mere ejerskab, mening, bedre processer og handlinger i praksis.

SPARK menu