TRIO på Egekratskolen

I dag får vi vores daglige dosis af hverdagsvenlighed

Egekratskolen havde brug for nogle øjne udefra for at vende mistrivsel og mistro til en hverdag med venlighed og sammenhold.

Af Pernille Søndergaard 08/12/2023

I landsbyen Grimstrup ligger Danmarks største egekrat. I nærheden ligger Egekratskolen – den mindste skole i Esbjerg Kommune med 68 elever og en medarbejderstab på ni lærere og fem pædagoger.

- Vi synes, at vi er en solstrålehistorie, når vi ser på, hvordan lærere og pædagoger er rykket tættere sammen i hverdagen. I dag ser vi hinandens forskelligheder som en styrke, og der er kommet en meget større grad af trivsel og venlighed ind i hverdagen, siger Steve Lindhardt, som er pædagogisk leder på skolen.

Trivsel under pres

Den venlige omgangstone og sammenholdet var ellers noget, man igennem længere tid havde måttet kigge langt efter blandt personalet på Egekratskolen, fortæller Nadia Groot Bicia, som er lærer og arbejdsmiljørepræsentant.

- Vi var meget opdelt i lærere og pædagoger, og når der var travlt, blev der bidt af hinanden. Hverdagen var præget af mistrivsel og dårlig stemning blandt personalet.

Sidste skoleår blev trivslen sat yderligere under pres af en trussel om lukning, men skolen blev reddet på målstregen.

Derudover blev Esbjerg Kommune i 2021 udpeget til at sætte folkeskolen fri for statslige og kommunale regler. Frisættelsesforsøget har medført ændringer i den pædagogiske og organisatoriske praksis, som bl.a. betyder, at alle medarbejdere på skoler i kommunen arbejder med nye måder at planlægge og forberede sig på.

Det har på nogle punkter været med til at skrue op for utrygheden i samarbejdet.

- Udfordringerne med trivslen blev meget mere synlige med frisættelsesforsøget. For pludselig skulle man gå fra at planlægge sin egen undervisning til også at planlægge for sine kolleger. Og udlevere sin forberedelse. Det var meget sårbart, forklarer Nadia Groot Bicia.

I en blindgyde

Skolens TRIO tog forskellige initiativer for at løfte trivslen. Men mistroen og den dårlige stemning havde bidt sig fast.

TRIO'en oplevede, at de var endt i en blindgyde, og derfor var der ikke langt fra tanke til handling, da de faldt over et tilbud om at få et gratis SPARK-forløb.

- Som TRIO kunne vi ikke selv løfte trivslen, og her var så en chance for at få nogle øjne udefra, siger Steve Lindhardt.

Mod fælles ansvar

Sammen med SPARK-konsulent, Lea Gaulshøj Thomsen, nåede TRIO'en frem til, at manglen på tryghed var den grundlæggende årsag til mistrivslen blandt personalet. Derfra lå formuleringen af formålet med SPARK-forløbet lige til højrebenet: "Vi tager fælles ansvar for at styrke den psykologiske tryghed i arbejdsfællesskabet på Egekratskolen."

Hvad er psykologisk tryghed?

Psykologisk tryghed er grundlæggende troen på, at man ikke bliver straffet eller ydmyget for at tale om sine idéer, spørgsmål eller fejltrin.

"I et psykologisk trygt miljø er man fri til at dele ideer, fejl og give feedback. Man er mindre bekymret om at beskytte ens eget image og mere fokuseret på at gøre et fantastisk stykke arbejde."

Kilde: Amy Edmonson

Det blev besluttet at involvere alle medarbejdere i tre workshops for at få deres input til, hvad der skulle til for at skabe en større grad af psykologiske tryghed og trivsel.

- Vi fik lagt en plan sammen med Lea for, hvordan vi kunne gribe processen an. Hun præsenterede os for en hel værktøjskasse med forslag til værktøjer, vi kunne bruge til at inddrage personalet - uden at de følte sig pressede, siger Nadia Groot Bicia.

Der blev taget hul på processen med en fælles afdækning af, hvordan medarbejderne oplevede den psykologiske tryghed på arbejdspladsen. Her arbejdede medarbejderne bl.a. i grupper med et spørgeskema, som tog temperaturen på den psykologiske tryghed. 

Klik for stor version af billedet

Ikke et quick-fix

TRIO’en oplevede, at de kom godt fra start. Medarbejderne var motiverede for aktivt at være med til at løfte trivslen.

- Alle ville det her rigtig meget. Men på en skole, hvor tingene normalt går hurtigt i hverdagen, er man meget handlingsorienteret. Personalet ville have, at vi skulle rykke her og nu og ikke i overmorgen. Så de syntes, processen var lidt langtrukken, siger Nadia Groot Bicia.

TRIO’en tog en snak med SPARK-konsulenten. Hun rådede dem til ikke at forcere processen. For en mistrivsel, der er kommet snigende over lang tid, kan ikke fixes på en eftermiddag. Det tager tid at skabe en forandring - også selvom man er en lille skole med kort kommunikationsvej mellem personale og ledelse.

Fokus på hverdagsvenlighed

På en af workshops'ene blev der arbejdet med øvelsen 'Luftballonen', hvor medarbejderne fik sat en masse ord på, 'hvad der holder os nede', og 'hvad der holder os oppe.'  

- Der var faktisk en masse positive udsagn, som holdt os flyvende. Det gav os et blik for, at det ikke var så skidt, som vi troede. Og det gav os håb, siger Steve Lindhardt.

Øvelsen havde genereret et væld af post-it’s, så nu gjaldt det for TRIO'en om at omsætte de mange input til et konkret initiativ. Det blev til et fokus på hverdagsvenlighed: Hvad skal der til for, at vi i praksis kan øge den gode og trygge omgangstone med hinanden?

TRIO’en tog endnu et redskab fra SPARK's værktøjskasse i brug: Et SCRUM-board.

Hvad er et SCRUM-board?

Et SCRUM-board - eller den dynamiske opfølgningsmodel - er en visuel plan for, hvem der gør hvad, hvordan, hvornår og med hvem.

SCRUM-boardet gør arbejdet med trivsel synligt og gør, at man bedre holder fast i aftaler og følger op på dem.

 

På SCRUM-boardet i skolens personalerum hænger der nu post-it’s med ideer til alle de små lavpraktiske ting, man nemt glemmer i hverdagen, men som gør en stor forskel for det kollegiale sammenhold som fx:

  • Sig goddag og farvel til hinanden
  • Anerkend hinanden, når I har været igennem en svær situation
  • Spørg ind til, om der noget, du kan hjælpe din kollega med
  • Spørg ind til din kollegas dag

- SCRUM-boardet har bidraget til tydeligt at vise, at der er gang i noget. Personalet kan se, at de er en del af en proces, og at de er med at sætte gang i noget, siger Steve Lindhardt.

Deler hverdagens små oplevelser

I personalerummet er der også kommet en opslagstavle til, som hedder 'Dagens'. Her kan personalet hænge sjove citater op fra dagen, der er gået. Det kan være noget, et barn eller en kollega har sagt, der kan hjælpe et smil eller en aha-oplevelse på vej.

Det kan også være en anerkendelse af en kollega eller en lille ting, man har oplevet som fx ”Jeg var gårdvagt i dag og blev glad for at se, at Lars og Mette nu leger sammen igen."

- 'Dagens' giver plads til alt dét, som man måske ikke lige får sagt, og som bliver synligt for alle, når det kommer op at hænge, siger Nadia Groot Bicia.

SCRUM-boardet og 'Dagens' har nu hængt i personalerummet i seks måneder, og forslag til nye initiativer er ebbet lidt ud. Men på seneste personalemøde blev det besluttet at lade det hænge. For selvom omgangstonen har forandret sig til det bedre, så er der fortsat brug for at holde godt fast i hverdagsvenligheden.

Står stærkere sammen

Skolen ser nemlig ind i et kommende skoleår, hvor der er stor usikkerhed om skolens fremtid. Hvor er hele skolevæsenet i kommunen på vej hen? Og hvad er chancerne for, at Esbjerg Kommunes mindste skole overlever i lyset af dalende elevtal? 

-  I dag står vi meget stærkere i forhold til de forandringer, der kommer udefra. Selvom vi er under pres, modarbejder vi ikke hinanden, som vi gjorde før. Der er kommet en fælles holdning om, at vi er nødt til at holde fokus på de små ting, for de store ting kan vi ikke ændre, siger Nadia Groot Bicia, og Steve Lindhardt tilføjer:

- Som TRIO har vi fået noget gå-på-mod og en inspirerende værktøjskasse med redskaber og øvelser, som vi kan ty til. Vi har fået en anden måde at planlægge processer på, og vi er blevet klarere i spyttet i forhold til hvorfor, vi gør, som vi gør, og hvor vi vil hen.

Ryk mod større trivsel med et SPARK-forløb

Kunne I også blive bedre til takle udfordringer på din arbejdsplads? Så kan I søge et gratis SPARK-forløb. Når medarbejderrepræsentanter og ledere har været igennem et forløb, har de fået ny viden og lært metoder at kende, som kan styrke det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen.

Egekratskolen er ikke i tvivl:

- Vi vil helt klart anbefale et SPARK-forløb til andre skoler. Vi havde intern audit her i Esbjerg Kommune for nylig, hvor vi mødtes med andre arbejdsmiljøgrupper, og der var også en anden skole, der havde haft SPARK indover. Og vi var enige om, at det kun har givet noget positivt. De værktøjer, man får, er helt nede på jorden. Noget, alle kan være en del af, siger Steve Lindhardt.

- I vores TRIO var vi for tætte på udfordringerne til selv at kunne hæve os op i helikopteren, så det er helt klart en gevinst at få en SPARK-konsulent ind, der kan se det hele oppefra, siger Nadia Groot Bicia. 

Kunne I også bruge lidt støtte til at styrke det psykiske arbejdsmiljø?

Søg et SPARK-forløb

Sådan kan I bruge øvelsen LUFTBALLONEN
Luftballon

Luftballonen er en øvelse, som kan bruges til at få input til arbejdet med et bestemt tema som fx trivsel, arbejdsfællesskab, kollegaskab eller samarbejde med elever o.a.

Tegn en stor luftballon på et whiteboard eller et stort stykke papir. Stor nok til at der kan være masser af post-its på.

Hvad holder os oppe?

Bed deltagerne om at skrive de positive ting, der holder luftballonen/ trivslen oppe. Én ting pr. post-it

Hver deltager præsenterer deres input og sætter dem på ballonens øverste del.

Hvad holder os nede?

Bed deltagerne om at skrive de negative ting ned på post-its. De ting, der repræsenterer sandsækkene, som holder luftballonen/trivslen nede.

Én ting pr. seddel.

Hver deltager går op og sætter sine post-its på tegningens nederste del.

Prioritering

Nu skal I finde de vigtigste udfordringer at fokusere på. Det kan ske ved afstemning mellem deltagerne eller ved at facilitator, en leder eller måske hele TRIO vælger den største udfordring, som de vil arbejde videre med.

SPARK og psykologisk tryghed

Når SPARK – Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne – støtter arbejdspladser i at styrke det psykiske arbejdsmiljø, så spiller graden af psykologisk tryghed en væsentlig rolle for, om det kan lykkes. Det gælder både internt i TRIO/MED og på hele arbejdspladsen.

Psykologisk tryghed er nemlig fundamentet for det gode psykiske arbejdsmiljø, dialogen og samarbejdet på arbejdspladsen, og derfor er der flere af SPARKs metoder og greb, der på forskellig vis højner graden af psykologisk tryghed. SPARK arbejder for at skabe en platform, der får forskellige perspektiver og stemmer i spil, fordi det understøtter mere ejerskab, mening, bedre processer og handlinger i praksis.

SPARKS tilbud
SPARK

SPARK tilbyder støtte og sparring til jeres lokale TRIO/MED eller arbejdsmiljøudvalg, sådan at I selv bliver bedre i stand til at handle på de udfordringer, I oplever i jeres psykiske arbejdsmiljø. 

Læs mere om SPARKs tilbud

SPARK menu