- Jeg har tit hørt udsagnet, at følelser ikke hører til jobbet - men har vi overhovedet det valg? Følelserne kan ikke bare parkeres hjemme, de vil altid være der. Spørgsmålet er, hvordan vi bruger dem konstruktivt.

Det siger Henrik Ankerstjerne Eriksen, ekspert i psykisk arbejdsmiljø og relationel koordinering i TeamArbejdsliv, til deltagerne i SPARKs netværksforløb på socialområdet.

Medarbejder- og ledelsesrepræsentanter indenfor den udførende del af socialområdet har mødt hinanden i alt fire gange, hvor de har fået ny viden, delt erfaringer med hinanden på forskellig vis, bl.a. via dialogmetoder og interviews - alt sammen indenfor temaet høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.

I anledningen af afslutningen på netværket, kommer inspirationen denne gang primært fra gæster, der præsenterer en metodebuffet som deltagerne kan plukke i og arbejde videre med på arbejdspladsen. 

Væk fra følelsernes vold

Ifølge Henrik Ankerstjerne Eriksen er udtrykket at være i sine følelsers vold et godt billede på, hvordan man ikke skal bruge sine følelser på jobbet.

- Følelser kan motivere os, men de kan også føre til frustrationer og psykiske belastninger. De kan fortælle os, hvornår vi trives og det modsatte. Brug endelig følelserne – men brug dem på den rigtige måde, siger han.

Det nyudviklede materiale Følelser på job vil støtte arbejdspladser i at blive bedre til at forstå og handle konstruktivt på følelser i arbejdsfællesskabet. Materialet er udviklet af BFA Velfærd og Offentlig Administration og indeholder både viden og værktøjer.

Flip-flap om følelser på job

Her afprøver deltagerne en samtalestarter i form af en flip-flap om følelser på jobbet. Eksempler på spørgsmål i flip-flappen er:
- Er der et sted, I kan tale om jeres følelser?
- Hvilke gode følelser giver dit arbejde dig?

Download flipflappen hos BFA

Fotoøvelse om følelser på job

Her er deltagerne godt i gang med fotoøvelsen, der hjælper deltagerne med at sætte ord på forskellige følelser. Herefter drøftes, hvordan man kan hjælpe hinanden med at håndtere de følelser, der opstår i arbejde og samarbejde.

- Øvelsen hjalp os faktisk med at komme et spadestik dybere. Vi fik sat lidt flere ord på, end vi ellers normalt ville gøre, vurderer en af deltagerne efterfølgende.

Download øvelsen hos BFA

Skyggearbejde koster dyrt

Hvad kan man gøre som medarbejder, når man føler sig begrænset i sin indflydelse på, hvordan man løser opgaverne? Hvad gør man, når der er systemer og procedurer, der griber ind og rammesætter opgaverne på en måde, hvor man bliver i tvivl om, at man kan stå inde for det?

Det har dagens næste indslag ph.d.-studerende Peter Aske Wolf Svendsen set nærmere på. Sammen med sine kolleger i det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har han undersøgt, hvad der sker, når standardiserede forløb og dokumentationskrav fylder meget i hverdagen og mindsker de ansattes indflydelse på, hvordan arbejdet kan udføres.

- Det, vi har set, er, at mange ansatte for at kunne hjælpe borgerne bedst muligt vælger at udføre det, vi kalder ”skyggearbejde”. Det vil sige, at de af og til bøjer reglerne, arbejder i det skjulte eller egen fritid og laver worksarounds i systemerne, fortæller han.

Men prisen for skyggearbejdet kan være høj. Der er et højere arbejdspres, fordi pauser og fritid bliver inddraget. Medarbejderne føler sig alene, usikre og utilstrækkelige og bliver afskåret fra sparring med kolleger og ledelse, når arbejdet foregår i det skjulte. Alt sammen noget, der kan presse medarbejderne følelsesmæssigt.

Undersøg skyggearbejde på egen arbejdsplads

Selvom begrebet skyggearbejde bygger på studier i psykiatrien, så er det alligevel noget, der vækker en genkendelse hos dagens deltagere. Særligt følelsen af, at det er nødvendigt at bøje reglerne, når borgerne ikke passer til de foruddefinerede rammer.

Peter Aske Wolf Svendsens oplæg slutter med en opfordring til at starte en dialog om skyggearbejde og mulighederne for indflydelse på arbejdspladserne. Han foreslår, at man til det formål fx kan bruge værktøjet Indflydelseshjulet fra NFA, der kan starte diskussionen om, hvorvidt medarbejderne har nok indflydelse i deres arbejde, og om de har indflydelse på de rigtige ting.

Læs mere om indflydelseshjulet hos NFA

"Det her netværk burde være obligatorisk!"

Som dagen går på hæld, bliver deltagerne bedt om at overveje de næste skridt i deres stræben efter bedre psykisk arbejdsmiljø. Der er bred enighed om, at den vigtigste udfordring er, hvordan man sikrer, at de gode takter fastholdes - for netværksforløbet har sat gang i en masse tanker og nye måder at arbejde med psykisk arbejdsmiljø.

- Netværket har virkelig været en foræring. Det har været fedt at opleve, hvordan vi kan berige hinanden og vidensdele på tværs af arbejdspladser, som en af deltagerne siger.

Leder Marie Johansen fra hjemløseenheden i København er særligt glad for de mange redskaber og faciliteringsværktøjer, hun har arbejdet med i forløbet:

- Jeg bruger allerede flere af dem i min hverdag. De er lige til at gå til, og mine medarbejdere tager rigtig godt imod dem.

Sinan Uslu er socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant. Han peger på, at der er store udfordringer på danske arbejdspladser fx med stress og høje følelsesmæssige krav, og han mener, at tiltag som netværket kan gøre en forskel. Han giver derfor netværket dette fine skudsmål med på vejen:

- Efter min mening, så burde det være obligatorisk.