Gug Skole i Aalborg tog hul på skoleåret 2022 med 17 nyansatte medarbejdere ombord.

En så stor udskiftning på en skole med 115 medarbejdere kan lægge et pres på arbejdsmiljøet. For skolens TRIO gjaldt det derfor om at holde ekstra godt fast i skolens høje sociale og professionelle kapital.

- Når man kommer som ny medarbejder, kan der være alle mulige grunde til, at man ikke føler, at man slår til. Og det er noget, der kan presse én som lærer eller pædagog, siger skoleleder Rikke Høg Zimmer.

Det var på det bagtæppe, det blev besluttet at række ud til SPARK, for hvorfor ikke bruge anledningen til at få en hjælpende hånd udefra, som ovenikøbet var gratis?

Hvordan kan vi tale om at lykkes?

På det første møde spurgte SPARK-konsulenten Karin Thomassen nysgerrigt ind til, hvad der optog den udvidede TRIO bestående af AMR og TR for både pædagoger og lærere, fire afdelingsledere og skolens leder.

Hvad er skolen god til? Og er der noget, der er særlig svært?

- Essensen af vores brainstorm var, at vi ønskede at blive bedre til at tale om, hvordan vi kunne få oplevelsen af at lykkes med vores opgaver særligt omkring forældresamarbejdet, men også co-teaching, lærer/pædagog-samarbejdet og den gode klasseramme, fortæller Henrik Froholdt, som er AMR for lærerne.

Pædagogisk lørdag gav mange input

TRIO’en besluttede at invitere alle skolens medarbejdere til en pædagogisk lørdag. Målet var at få deres bud på det videre arbejde med både forandringsønsket og den gode modtagelse af nye kolleger.

Medarbejderne blev i små grupper sammensat af 'nye' og 'gamle' inviteret på en walk & talk, hvor de vendte spørgsmål som: Hvad forstår vi ved en god modtagelse? Hvad er det vigtige at få sagt til nyansatte om arbejdsfællesskabet og arbejdsmiljøet hos os? Hvad forventer vi af den nyansatte som kollega? Hvad kan vedkommende forvente af os? Medarbejderne noterede alle deres ideer på et postkort til TRIO.

Derefter blev grupperne blandet igen på tværs af faggrupper og teams, der skulle ideudvikle på TRIO’ens forandringsønske bl.a. med afsæt i et oplæg fra psykolog Jette Yde om det gode forældresamarbejde.

 - Vi tog alle de mange gode input fra pædagogisk lørdag med os tilbage i TRIO'en og prøvede at trække essensen ud. Derfra lagde vi en plan for, hvad vi ville arbejde med, siger Henrik Froholdt.

Vi er sammen om den her kerneopgave

TRIO’en har i processen især haft fokus på, hvordan man kan flytte udfordringerne fra den enkelte medarbejders skuldre til fællesskabets brede ryg. For det er, når man alene skal tackle hverdagens problematikker, at man især kan få oplevelsen af ikke at slå til.  

Derfor skal det på Gug Skole være helt legalt at sige: ”Det her er en udfordring.” Og så blive mødt af en kollega, der siger: ”Det kan jeg sagtens forstå, for den udfordring stod jeg også med sidste år.”

- På den måde flytter vi problemet væk fra den enkelte til, at vi er sammen om den her kerneopgave. Og samtidig får vi gang i dialogen om, hvordan vi så kan hjælpe hinanden, forklarer Rikke Høg Zimmer.

Og arbejdsmiljørepræsentanten supplerer:

- Jo mere vi får et fælles sprog og italesætter udfordringerne, jo mere legalt bliver det åbent at tale om dét, der er svært. Det kom fx bag på mig, at flere gav udtryk for, at det kan være vanskeligt at gå ind i den tætte forberedelse med en anden, som co-teaching kræver. Så nu har vi sat tid af til at blive klogere på det samarbejde ud fra en co-teachings-model.

Fra individ til fællesskab

Et andet helt konkret output af SPARK-forløbet er udviklingen af et årshjul for samarbejdet med forældrene på de forskellige årgange.

Årshjulet hjælper medarbejderne med at være på forkant frem for bagkant i forhold til kommunikationen med forældrene om forskellige udfordringer og emner, som opstår hvert år på bestemte tidspunkter på de forskellige klassetrin.

Årshjulet tager dermed fat i en opgave, som det tidligere var op til den enkelte at løse, men som nu er et eksempel på noget, der med Rikke Høg Zimmers ord er flyttet fra ”individ-niveau til fælles-niveau.”

Dialogisk proces

Men TRIO’en præsenterede ikke bare et fiks og færdigt forslag til årshjul på en sølvbakke. Årshjulet er blevet udviklet i en dialogisk proces med medarbejderne i skolens forskellige fora, som har været med til og stadig er med til at kvalificere det.

Årshjulet er nemlig dynamisk og kan hele tiden videreudvikles.

- Som TRIO er vi blevet klædt godt på til at inddrage alle i dialogen om de tiltag, der skal bidrage til, at vi får oplevelsen af at lykkes bedre. Karin har præsenteret os for mange ideer til, hvordan vi kan gå ud og arbejde med vores kolleger i de relevante sammenhænge, så det hele ikke bare foregår i SPARKS’ maskinrum, siger Rikke Høg Zimmer.

TRIO står stærkere

I løbet af SPARK-forløbet mødtes den udvidede TRIO med SPARK-konsulenten fire gange. Når Henrik Froholdt og Rikke Høg Zimmer ser tilbage, er de enige om, at det er arbejdet mellem møderne, der har for alvor har rykket for dem.

- Et SPARK-forløb handler ikke bare om at afsætte fire møder med en konsulent. Det er især det, der foregår mellem møderne, der er vigtigt. Vi kom tit til mødet klogere end før, fordi vores kolleger havde givet os indspark, der havde fået os til at justere vores fokus, siger Rikke Høg Zimmer.

Og så fremhæver Henrik Froholdt, at samarbejdet i TRIO’en er blevet styrket.

- Når vi sad omkring SPARK-bordet, så var vi alle lige, og vi turde ærligt gå til hinanden. Det var ikke sådan, at Rikke pludselig trak lederkortet. Så SPARK-forløbet har været med til at skabe et tættere samarbejde mellem ledere og tillidsvalgte. Vi har fået nogle værktøjer og en måde at arbejde på, som vi tager med os videre.