Undersøgelser viser, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. De har højere fravær, får lavere karakterer, og færre tager folkeskolens afgangseksamen. Og det kan have store konsekvenser for børnenes muligheder for at klare sig i livet på længere sigt. 

Skole og uddannelse er nemlig blandt de vigtigste beskyttende faktorer i forhold til trivsel i voksenlivet.

Nyere forskning peger desuden på, at et forbedret samarbejde mellem de fagprofessionelle, der omgiver barnet på børne- og ungehjem og i skole, er afgørende for, at anbragte børn og unge får en god skolegang og trivsel.

Samarbejde på tværs er en stor udfordring

Det er baggrunden for at KL, Socialpædagogerne, DLF og BUPL i regi af Fremfærd Børn og Fremfærd Særlige behov har igangsat projektet  'Anbragte børns skolegang'.

- Anbringelsen kræver, at der samarbejdes på tværs af skole og børne- og ungehjem, og det er en stor udfordring. Så hvad er det, der helt konkret sker, når barnet anbringes og ofte har et eller flere skoleskift i den forbindelse? Og hvordan kan vi hjælpe barnet bedre på vej og bidrage til en positiv udvikling? De spørgsmål håber vi, at projektet kan være med til at give svar på, siger konsulent i KL Kasper Nordborg Kiær.

Faglighed og barnets perspektiv skal i spil

Projektet skal undersøge og udvikle løsninger på, hvordan det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere, socialpædagoger, pædagoger og ledere styrkes, så anbragte børn sikres en bedre skolegang og trivsel.

I Socialpædagogerne er det håbet, at projektet kan være med til at give det socialpædagogiske personale på børne- og ungehjem mere viden om, hvad der skal til for, at det gode samarbejde med skolen kan praktiseres i hverdagen.

- Det er af afgørende betydning, at anbragte børn får den bedst mulige skolegang. Så vi har brug for al den konkrete viden, vi kan få, om, hvordan vi bedst får den socialpædagogiske faglighed og også barnets eget perspektiv i spil i forhold til at bygge bro mellem børne- og ungehjem og skole, siger chefkonsulent i SL Maria Alina Wedø.

Feltarbejde og interviews

I første omgang skal to børne- og ungdomsforskere afdække de kulturelle og strukturelle udfordringer og muligheder, som påvirker samarbejdet mellem lærere, pædagoger, socialpædagoger, ledere og børn.

Det er ph.d. og lektor Anja Marschall og ph.d. og konsulent Laila Lagermann, der har fået til opgave at undersøge det tværprofessionelle samarbejde. Det sker igennem feltarbejde, hvor de to forskere følger fire udvalgte børn og deres socialpædagoger, pædagoger og lærere.

Formålet er at undersøge, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kommer til udtryk: Hvordan koordineres det? Hvilke barrierer er der for samarbejdet? Og hvilke potentialer er der for gensidig udveksling af viden? Og ikke mindst: Hvordan oplever børnene selv deres skolegang?

Nysgerrige på børnenes viden

Udover feltarbejdet gennemfører de to forskere en række interviews med både børnene selv og de professionelle, der er tæt på børnenes liv, samt med en skoleleder og to ledere på børnenes børne- og ungehjem.

- Nogle gange tror de professionelle, at enten højere eller lavere krav til børnene er vejen frem. Men vi er nødt til at være nysgerrige på børnenes viden for at blive klogere på, hvordan de professionelle kan hjælpe børnene bedst muligt til en god skolegang. Vi har simpelthen brug for børnenes perspektiver til at blive bedre, siger Anja Marschall og Laila Lagermann.

 Afdækningen, som de to forskere nu går i gang med, skal munde ud i en række anbefalinger til konkrete metoder og systematikker til koordineret samarbejde, som skal afprøves i projektets anden fase.

Projektets forventes afsluttet i 2025, og der vil løbende blive formidlet fra projektet her på Viden på Tværs.