Skyggearbejde og workarounds koster dyrt
Medarbejderne betaler prisen, når regler og procedurer omgås for at hjælpe borgerne.
- Vi ser, at mange ansatte vælger at udføre det, vi kalder skyggearbejde for at kunne hjælpe borgerne bedst muligt. Det vil sige, at de nogle gange bøjer reglerne, arbejder i det skjulte eller egen fritid og laver workarounds i systemerne.
Det fortæller Peter Aske Wolf Svendsen, ph.d.-studerende ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Snævre rammer fører til skyggearbejde
Begrebet skyggearbejde stammer oprindeligt fra en række studier i psykiatrien, men er også relevant for andre brancher, hvor medarbejderne arbejder relationelt, og der kan opstå krævende og følelsesmæssigt belastende situationer.
Skyggearbejder sker som regel, når medarbejderne oplever, at rammerne for løsningen af opgaven er for snævre. Man føler sig begrænset i sin indflydelse på, hvordan man løser sine opgaver, og man kan have svært ved at stå inde for opgaveløsningen fagligt.
Indflydelsens pris
Sammen med sine kolleger i det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, herunder psykolog og forsker Malene Friis Andersen, har Peter Aske Wolf Svendsen undersøgt, hvad der sker, når standardiserede forløb og dokumentationskrav fylder meget i hverdagen og mindsker medarbejdernes indflydelse på, hvordan arbejdet kan udføres.
Ofte oplever medarbejderne, at der ikke bliver lyttet, når de råber vagt i gevær om fx for lav kvalitet eller for lidt tid i opgaveløsningen. De føler derfor, de står med valget mellem at handle efter reglerne - men i modstrid med deres egen professionelle dømmekraft - eller de må arbejde 'omkring' reglerne.
Jeg kan næsten ikke holde ud ikke at give en ordentlig behandling. Det er imod al grund til, at jeg blev behandler. Jeg kan simpelthen ikke holde ud, hvis jeg ikke kan være ved siden af fx hende, der lige gik ud af døren, når hun er så krisepræget, som hun er.
Citat fra et af NFA’s medarbejderinterviews
Tit vælger medarbejderne at øge indflydelsen i det skjulte, men den øgede indflydelse kommer med en pris.
Der er et højere arbejdspres, fordi man også arbejder i fx pauser eller i sin fritid. Man føler sig alene, usikker og utilstrækkelig og bliver afskåret fra sparring med kolleger og ledelse, når arbejdet foregår i det skjulte. Alt sammen noget, der kan presse følelsesmæssigt.
Må jeg egentlig det her?
- Skyggearbejde medfører en høj grad af usikkerhed. Medarbejderen kan blive i tvivl om, hvornår noget ligger udenfor rammerne af deres opgave, men tør ikke spørge og slet ikke opsøge sparring af frygt for konsekvenserne, fortæller Peter Aske Wolf Svendsen.
Og netop manglen på faglig sparring og debriefing er problematisk, når man arbejder i jobs med høje følelsesmæssige krav, da begge dele er en vigtig brik i at forebygge bl.a. stress og udbrændthed.
Jeg snakker ikke med nogle om det, men bliver ved med at se dem hver uge, indtil jeg synes, det giver mening ikke at gøre det […] Det betyder, at jeg bliver mere presset arbejdsmæssigt. For jeg skal jo tage de patienter, som jeg skal tage.”
Citat fra et af NFA’s medarbejderinterviews
Svært at lede
Udover de personlige konsekvenser for den enkelte medarbejder er der en række andre slagsider ved skyggearbejde. Det er fx svært at lede og fordele arbejdet, hvis man som leder ikke er klar over, hvilke opgaver ens medarbejdere løser.
Særligt mellemlederne kan selv blive en del af problematikkerne omkring skyggearbejde. De kan sagtens have forståelse for de dilemmaer, deres medarbejdere står i, men har ikke rammerne til at lade dem træffe andre valg. Der er nemlig ikke rum til ekstra ydelser, og der skal leveres på det, de bliver målt på.
Et andet problem er, at skyggearbejde er medvirkende til, at den øverste ledelse og de ansvarlige politikere ikke er klar over, hvad der rent faktisk foregår i praksis, og at de derfor sætter rammerne på et mangelfuldt grundlag.
Skyggearbejde skal ud i lyset
Selvom der kan være en gevinst her og nu ved skyggearbejde, fordi man løser et aktuelt problem, så bliver prisen i form af dårlig trivsel for høj på den lange bane ifølge Peter Aske Wolf Svendsen.
- Man bliver nødt til at kunne have en åben dialog om skyggearbejde og anerkende, at det eksisterer på en lang række arbejdspladser, siger han.
For det første er det vigtigt at kunne dele det, der er svært. I NFA's undersøgelse bliver der peget på, at følelsen af at stå alene med ansvaret bag en lukket dør er opslidende i alvorlig grad.
Så selvom det måske ikke er muligt her og nu at ændre på arbejdsvilkårene, så kan det gøre en positiv forskel, at man er fælles om de tunge og svære ting i arbejdsfællesskabet og ikke skal bære det som individ. Bare det at tale højt om sin tvivl og sine udfordringer og blive spejlet i, at det er normalt at reagere på dem, gør en forskel.
For det andet skal skyggearbejdet og de problematikker, der knytter sig til det, gøres synlige for både mellemledere, topledere og politikere. Groft sagt skal udfordringer og problemer sendes videre til dem, der har magten til at løse dem.
Et sted at starte på den enkelte arbejdsplads er at se på, hvordan de reelle muligheder for indflydelse er.
Peter Aske Wolf Svendsen foreslår, at man til det formål fx kan bruge værktøjet Indflydelseshjulet fra NFA, der kan starte diskussionen om, hvorvidt medarbejderne har nok indflydelse i deres arbejde, og om de har indflydelse på de rigtige ting.
Sekretariatsleder i SPARK (Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne) Marlene Skytte Schoop fortæller, at det kan give rigtig god mening at se på skyggearbejde, når man vil styrke det psykiske arbejdsmiljø - særligt i jobs med høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres.
"I SPARK oplever vi ofte, at medarbejdere og ledere giver udtryk for, at de kan have vanskeligt ved udføre deres arbejde fagligt ’godt nok’. Det kan medføre et pres i hverdagen og en oplevelse af at stå alene i forhold til håndtering. På sigt kan det føre til moralsk stress og skyggearbejde, som kan være svært at tale om.
En indgang til det kan være at få sat ord på det, der er vigtigt for os i arbejdet. Hvilke værdier står vi hver især på, og hvorfor handler vi, som vi gør?"
I kan fx starte snakken med forskningsbaserede dialogkort fra Pernille Steen Pedersen.