- Vi er i grunden bare blevet bedre til at gøre mere af det gode, vi gør i forvejen.

Ordene stammer fra en deltager på SPARKs fællesforløb i Aalborg. Her er lokale MED-udvalg fra Senior- og Omsorgsområdet samlet for anden gang for at arbejde med psykisk arbejdsmiljø under temaet ”Hverdagsvenlighed”.

For de fleste kender nok godt til problematikken. Af forskellige årsager kan vi indimellem føle os presset på jobbet, og når det sker, kan det være svært at fastholde den gode tone hinanden imellem.

Derfor har Aalborg Kommune Senior og Omsorg takket ja til et fællesforløb med SPARK – Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne.

Hvad er hverdagsvenlighed?

- Hverdagsvenlighed praktiseres allerede på alle arbejdspladserne her hver dag, og vi kender alle sammen til den i forskellig form. Spørgsmålet, vi arbejder med her i Aalborg, er, hvordan vi får endnu mere af den.

Det forklarer SPARK-konsulent Kåre Spliid og ridser nogle vigtige pointer op:

• Venligheden blokerer ikke for, at noget kan være svært eller problematisk, men kan være en slags modvægt, der øger trivslen i en hverdag, som måske føles presset en gang imellem.
• Oprigtig hverdagsvenlighed kan være en effektiv modvægt til en nogle gange hård tone, som kan følge med en presset hverdag.
• Når man gerne vil hjælpe andre og være hverdagsvenlig overfor dem, så kræver det lidt nysgerrighed, for man kan ikke altid bruge sine egne præferencer. Nogle gange skal vi spørge eller eksperimentere og se, hvordan det tages imod.
• Hverdagsvenlighed kan både vende indad og udad, og alle kan praktisere den, når som helst og hvor som helst.
• Man kan gøre opmærksom på, at man ønsker hjælp på en bestemt måde og dermed øge chancen for, at man bliver mødt med det, man har behov for.

Se billedet af definitionen af hverdagsvenlighed i stort format

Breder sig som ringe i vandet

Det er anden og sidste gang de lokale MED-udvalg er samlet. Udvalgene har haft ”lektier” for siden det første SPARK-møde og har skullet udføre en prøvehandling med fokus på hverdagsvenlighed på egen arbejdsplads.

Nogle af MED-udvalgene har valgt at holde prøvehandlingen indenfor udvalgets medlemmer for at blive klogere på, hvad der virker, før man begynder at udbrede tankerne til resten af arbejdspladsen.

- Men vores praktisering af hverdagsvenlighed har alligevel haft en effekt på hele arbejdspladsen. Jeg er blevet overrasket over, hvor meget indflydelse man har som enkeltperson i forhold til at sætte en god stemning.

Det siger Kis Annette Lund, der er leder af plejehjemmet Vestergården. 

Hun fortæller, at humøret bliver løftet, når måden, man taler til hinanden på, ændrer sig, og det er tillidsrepræsentant Susanne Moimas fra Aktivitet Vest enig i:

- Ligesom negativitet kan sprede sig, så kan vi gøre det samme med det positive. Når nogen gør noget anderledes, end de plejer, så har det en effekt, og det positive smitter af, siger hun.

Tilbud om hjælp gør en forskel

Joan Møller er arbejdsmiljørepræsentant på plejehjemmet Otiumgården, og hun har været del af den arbejdsgruppe, der har planlagt SPARK-forløbet.

For hende er begrebet hverdagsvenlighed lige til at bruge i det daglige arbejde, og hun lægger vægt på, at hverdagsvenligheden altid er muligt at praktisere – også i det små:

- Bare det at sige godmorgen og se din kollega i øjnene på en travl morgen, gør en forskel her og nu.

- Og så er vi blevet opmærksomme på, at det har stor betydning for vores samarbejde, at man bliver tilbudt hjælp i stedet for at skulle bede om den. En lille ting som at spørge sine kolleger, ”hvor langt er I – har I brug for en hånd?”, kan ændre stemningen fuldstændigt, siger hun.

Hvordan kommer vi videre?

Dagen er godt i gang, og der arbejdes koncentreret ved bordene.

Først reflekteres der over, hvilke oplevelser den enkelte deltager har haft med hverdagsvenlighed siden sidste møde, og så ser man i fællesskab nærmere på den prøvehandling, man har udført på arbejdspladsen, og hvilken effekt, den har haft.

Nogle arbejdspladser har fx oplevet, at det er blevet lettere at dele det, der kan være svært, og man er blevet bedre til at spørge ind. Andre at omsorgen for kolleger i en svær situation er steget. Nogle har været ”ramt af hverdagen” og er ikke nået så langt, som man gerne ville. Men der er enighed om, at hverdagsvenlighed giver mening og er brugbart i en travl hverdag.

Dagens vigtigste punkt er få lagt en plan for, hvordan den enkelte arbejdsplads skal fortsætte med arbejdet og udbrede hverdagsvenlighed til resten af arbejdspladsen.

For at gøre den kommende udfordring så konkret som muligt får arbejdspladserne udleveret en tom handleplan, som de i fællesskab skal fylde ud. Det er en måde at arbejde på, som alle arbejdspladser kan bruge. Planen kan gøre mere ”flyvske” ideer håndgribelige og sikre, at de rent faktisk bliver til noget.

Her er et eksempel på en udfyldt handleplan. 

To gode værktøjer til involvering

Arbejdspladserne præsenteres også for to faciliteringsredskaber til at tage med hjem og afprøve på kollegerne. Det er to redskaber, der er gode til at sætte diskussioner i gang og skabe involvering:

• Blomsten
• Trappen - en guide til involverende processer

Begge værktøjer har til formål at sørge for, at alle i en samling kommer til orde, at der er tid til både individuel refleksion, gruppedrøftelser og opsamling i plenum.

Blomsten

Metodebeskrivelse til mere hverdagsvenlighed
Læs mere om Blomsten og prøv den selv 

Trappen

Lær mere om trappen og prøv den selv

Hellere små skridt end store forkromede planer

Deltagerne har snart været i gang i tre timer, ideer og erfaringer er blevet vendt og mødet er så småt ved at gå på hæld. SPARK-konsulent Lea Gaulshøj Thomsen har en sidste opfordring til deltagerne:

- Hav blik for, hvor meget nyt I sætter i gang i jeres hverdag. Kig på jeres handleplan med kritiske øjne. Er den for ambitiøs, og er der så mange ting, at det ikke er realistisk, at I kan lykkes? Det er bedre at starte i det små men til gengæld være konstante. Så kan I altid bygge ovenpå.