Hjemmeplejen i Ballerup

Der skal være et alternativ til at melde sig syg

I Ballerup Hjemmepleje har en handleplan næsten halveret korttidsfraværet. Medansvar, fleksibilitet og nærledelse er nøgleord.

Af Pernille Søndergaard 15/01/2024

Johnny Kjeldsen er social- og sundhedshjælper og AMR i Ballerup Hjemmepleje. For ikke så længe siden var der mange dage, hvor han ikke turde kigge på morgendagens køreliste.

- For gjorde jeg det, så risikerede jeg ikke at kunne sove, og så lå man der og stirrede op i loftet og tænkte på, hvordan man skulle komme igennem næste dag.

Den slags nætter har Johnny Kjeldsen ikke flere af.

For hjemmeplejens handleplan mod sygefravær, som blev sat i søen for et års tid siden, har allerede haft en mærkbar effekt i hans team, hvor kortidssygefraværet er faldet fra 47 dage i oktober 2022 til 9 dage i oktober 2023.

Det betyder, at de mange klatsygedage, som prægede sygefraværs-statistikken og førte til stressede kørelister, er en saga blot.

Og det er ikke kun i Johnny Kjeldsens team, det drypvise fravær er nedbragt. Samlet set er det korte sygefravær i Ballerup Hjemmepleje i samme periode faldet med omkring 45 procent - fra 264 dage til 145 dage.

Handleplan for forebyggelse af sygefravær i Ballerup Hjemmepleje

Handleplanen er besluttet i et samarbejde mellem ledelsen og MED, og er blevet til på baggrund af input fra alle teams i forhold til, hvad der kan gøres for at sikre et lavere sygefravær.

1. Synligør fravær.
2. Tal om rammerne for, hvornår man kan melde sig syg, og hvornår man har brug for en fridag.
3. Mere fokus på, hvordan vi bruger TeamEffect
4.1-1 samtale med fokus på dem der kommer på arbejde
5. Tilliden, sammenholdet i teamet. 
6.OBS på, hvordan vi taler om hinanden

Hvornår er en sygemelding ok?

Leder af Ballerup Hjemmepleje Tine Gitte Nielsen understreger, at det ikke handler om, at man ikke må være syg. Hvis man er syg, så er man syg og skal blive hjemme under dynerne, til man er rask. Det slår hun fast med syvtommersøm.

Fokus er at komme det fravær til livs, som ikke skyldes sygdom.

Et vigtigt punkt i hjemmeplejens handleplan har derfor været at nå frem til en fælles forståelse for og definition af, hvornår det er ok at sygemelde sig. Det handler om at gøre det legitimt at tale med hinanden om sygefravær, for fravær er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. 

Til det formål udarbejdede teamleder Anja Nielsen for et års tid siden et oplæg, hvor hun samlede alle de årsager til sygefravær, som hun havde set eller hørt, fx:

- Jeg har ikke sovet så godt. Så jeg er nødt til at sygemelde mig
- Jeg har hovedpine, så jeg kan ikke komme
- Min mor er blevet indlagt, så jeg må sygemelde mig
- Min hund har fået hvalpe, så jeg kommer ikke i dag
-Jeg kan ikke bare have en enkelt sygedag, for så tror de bare, jeg pjækker

Man behøver ikke løbe en maraton hver dag

- Der blev taget vanvittig godt imod oplægget, og vi havde nogle rigtig gode drøftelser med medarbejderne, fortæller Anja Nielsen.

Det første udsagn, 'Jeg har ikke sovet så godt. Jeg er nødt til at sygemelde mig, vakte genkendelse hos alle og satte gang i snakken blandt medarbejderne:

"Så ville jeg aldrig komme på arbejde" eller "Så skulle jeg være blevet hjemme i dag," lød det blandt andet.

- De fleste af os sover indimellem dårligt, og pointen er, at det er ok at komme på arbejde og være træt. Man behøver ikke løbe en maraton hver dag; kan man levere 60 procent, er det stadig bedre end slet ikke at være der, siger Anja Nielsen

Fleksibilitet i kørelisterne

Den fælles forståelse for, hvad sygefravær er, kan dog langt fra stå alene. Det er vigtigt, at medarbejderne oplever, at der er et alternativ til at melde sig syg, understreger social- og sundhedshjælper Johnny Kjeldsen.

- Hvis du er lidt klatten en morgen, skal en sygemelding ikke være den eneste udvej. Så nu er der kommet en fleksibilitet, der gør, at du fx kan få flyttet en afspadseringsdag til den dag, du ikke føler dig så oplagt. Eller måske kan du komme ind og tage dine morgenborgere og så holde fri resten af dagen, siger han.

Som teamledere bruger Tina Karlsen og Anja Nielsen derfor mange kræfter på at skabe størst mulig fleksibilitet i kørelisterne.

I fællesskab med teamkoordinator og planlægger - og i tæt samarbejde med medarbejderne i deres team - prøver teamlederne at få det hele til at gå op, så de kan komme medarbejdernes ønsker om en fridag eller afspadseringsdag i møde.

Det lykkes ni ud af ti gange, fortæller teamleder Tina Karlsen. 

- Nu er der tryghed til, at man som medarbejder kan komme og sige 'Jeg har virkelig brug for en afspadseringsdag', hvor man måske tidligere lagde sig syg, fordi man tit fik et nej, siger hun.

Det går begge veje

Tina Karlsen fortæller, at medarbejderne er gode til at hjælpe hinanden og bytte på kryds og tværs. Det kan Johnny Kjeldsen bekræfte.

- Det er gået op for os, at den fleksibilitet, vi forventer af vores ledere, går begge veje. Hvis jeg forventer at få en fridag i morgen, så skal jeg også være indstillet på, at jeg må smide alt, hvad jeg har i hænderne, hvis en af mine kolleger har behov for en akut fridag, siger han.

Frugten af det lave sygefravær er, at man begynder at få overskud til at arbejde med borgerne på en mere rehabiliterende måde end før. Det er win-win hele vejen rundt.

Teamleder Anja Nielsen

TeamEffect-app giver mulighed for nærledelse

Som et led i indsatsen for at forebygge sygefravær er der også kommet et stort fokus på at bruge TeamEffect app'en 'Min arbejdsdag'. 

'Min Arbejdsdag' giver medarbejdere muligheden for at reflektere over deres dag ved at gå ind og rate den på en skala. I app'en kan de også skrive en kort besked direkte til deres teamleder. På den måde kan man som teamleder lynhurtigt nå at opfange et signal om mistrivsel og reagere på det.

Dermed øger app'en muligheden for nærledelse af medarbejdere, som er ude i marken det meste af dagen.

På baggrund af medarbejdernes rating får lederen hver dag en oversigt, der giver et overblik over, hvem der trives, og hvem der trives mindre godt. Det bruges som et værktøj til at følge op på det psykisk arbejdsmiljø.

Tillid og sammenhold i højsædet

Tillid og sammenhold i teamet er et vigtigt punkt i handleplanen. Det betyder, at der skal være plads til, at man kan have en dag, hvor man går på arbejde, på trods af at man ikke er superfrisk. Det kræver, at man er tryg i teamet og støtter hinanden.

- I vores team er vi rigtig gode til at ringe sammen i løbet af dagen. Det er dejligt at få et opkald fra en kollega, der spørger, hvordan det går, hvis man har en dårlig dag, og så er der måske én, der tilbyder at hjælpe med et besøg. Man føler sig set af sin kollega, og det er fedt at have det fællesskab, siger Mattias Tollow, som er social- og sundhedshjælper.

For teamlederne handler det derfor rigtig meget om at få sammensat hjemmeplejens miniteams, så de passer godt sammen og har den rette dynamik.

Det gør desuden en stor stor forskel for sammenholdet, at hjemmeplejens teams er medstyrende og dermed selv har indflydelse på og medansvar for planlægningen.

-Hvis man har det godt som medarbejder, så vil jeg vædde på, at borgerne også kan mærke det. Så vi vil hoppe på tungen for det gode arbejdsmiljø. Som ledere gør vi det ikke alene, men vi kan sætte rammerne og matche det bedst mulige team, siger teamleder Anja Nielsen.

Hvorfor kommer du på arbejde?

I Ballerup Hjemmepleje bliver de medarbejdere, som sjældent eller aldrig er syge, indkaldt til 1-1-samtale. Hvad er det, der gør, at du kommer på arbejde hverdag? 

- Det betyder noget, at det bliver bemærket, at man ikke har fravær. Det er rart at få den anerkendelse fra sin leder, siger Johnny Kjeldsen.

- Vi skal have fokus på det, der virker, og historien om det, skal vi have formidlet bredt ud, fastslår teamleder Anja Nielsen.

Det ligger godt i tråd med det sidste punkt i handleplanen, som handler om at være obs på, hvordan man taler om hinanden. 

- Det kan jo lyde meget banalt, men det er bare så vigtigt, at vi taler hinanden op i stedet for at finde fejlene alle steder, siger leder af hjemmeplejen Tine Gitte Nielsen.

Fælles ansvar rykker

Handleplanen for forebyggelse af sygefravær har kørt et års tid. Og statistikkerne tyder på, at det går den rigtige vej. 

-Det er mange ting, som har været med til at knække koden. Men meget handler om, at man tager et medansvar for at komme på arbejde, ligesom alle både medarbejdere og ledere har en opgave i at sørge for, at vi har et godt arbejdsmiljø, siger Tine Gitte Nielsen.

Billedtekst

Bagerst fra venstre: social- og sundhedshjælper Tommy Kjeldsen og social- og sundhedshjælper Mattias Tollow.

Forrest fra venstre: leder af hjemmeplejen Gitte Tine Nielsen, teamleder Anja Nielsen og teamleder Tina Karlsen.

Om Ballerup Hjemmepleje

Hjemmeplejen består af seks dagteams, to aftenteams og et sygeplejeteam, der sammen med stab og ledelse er samlet under samme tag.

Hjemmeplejen er organiseret i medstyrende miniteams.

Hvert team kører i et geografisk afgrænset område og har medansvar for kørelisterne, tjenestetidsplanerne og for egen faglig udvikling.

Projekt Forebyggelse af sygefravær og fastholdelse

Projektet skal undersøge, hvordan man i praksis kan gennemføre og forankre vellykkede indsatser, der har til formål at forebygge og håndtere sygefravær og dermed skabe en bedre fastholdelse.

I projektet deltager Ballerup, Rudersdal og Høje-Taastrup Kommuner hver med et konkret eksempel på en sygefraværsindsats, som har givet en mærkbar effekt i hverdagen.

Arbejdsmiljøforsker Ann-Kristina Løkke interviewer medarbejdere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter og ledere for at identificere, hvilke forhold der fremmer og hæmmer sygefravær, forebyggelse og fastholdelse.

Resultatet formidles i en rapport og her på Viden på Tværs.

Projektet er et partsprojekt mellem  KL og FOA.

Forebyggelse af sygefravær